Header
Menu
2017-04-20 Grønsisken
2017-03-15 Opstart i drivhuset
2017-01-01 Godt Nytår!
2016-06-02 Mikkel Ræv
2016-06-01 Sommervarme og stilstand
2016-05-08 Kirsebær og havemad
2016-04-20 Endnu et pilehegn
2016-04-17 Aprilvejr
2016-04-10 Mens vi venter på hækken
2016-03-27 Påskehygge
2016-03-16 Forårsarbejde og fasanbesøg
2016-02-28 Forår i luften
2016-02-23 Forårsgarderoben
2016-01-27 Drivhuset
2016-01-09 I sne står urt...

 

 

Grønsisken

(23)    2017-04-20

Påskeliljerne blomstrer stadig, alting grønnes og gror, men vinden er kold og ubønhørlig og bestemt ikke hyggelig at gå ud i. Det er begrænset hvad der bliver udrettet i haven i disse dage, hvor foråret er på stand-by. De sidste to nætter har været kolde, ned til minus 3-4 grader, så det har krævet ekstra tilsyn og overdækning at få småplanterne til at overleve. Men det ser endnu ud til at det går!

Til gengæld nyder vi et livligt fugleliv omkring foderhuset. De sidste uger har vi haft glæde af en flok Grønsisken, som jeg ikke kan huske at have set tidligere. På afstand kan de nemt forveksles med Grønirisk, men ved nærmere eftersyn er de væsentlig mindre og langt mere farverige.

Også Stillitsen med den røde maske kigger jævnligt forbi. Selvom den ifølge fuglebogen er almindeligt forekommende, er den vist et sjældent syn for de fleste. Smukke fugle, som sammen med spurve, mejser, finker og spætte giver os mange fornøjelser i en kold tid, hvor haven mest ses fra stuevinduet.

Susanne (Haven)
 

Footer

©: Copyright Havelykke 2016: Susanne Frostholm, Tingskrivervej 36, Hinge