Tilbage til oversigt

(20)    2016-09-27

Nye efterårshøns

Før sommerferien besluttede vi os for at det var ved at være tid til en udskiftning af hønsene. En annonce på DBA gav øjeblikkelig kontakt med et par rare mennesker fra Ølgod, som kom og hentede de 4 kræ få dage før vores rejse.

Efter ferien fik jeg klaret en gennemgribende rengøring af huset og udskiftning af jord/sand. Lars snedkererede en ny og bredere dør, og en fin ny hønsestige. Så var det bare at vente på en levering fra Ugerløse. Det har været nogle stille uger i haven...

Lørdag kom de så, de fire nye høns og de fire børn. Vi hyggede os gevaldigt med børnene i haven, hvor de bagte eftermiddagsvafler, og i køkkenet med finere madlavning. Hønsene, som ikke før har været ude i det fri, hyggede sig også i det lune sand, da de først havde samlet mod til at forlade hønsehuset.

De er lidt stille endnu, bryder sig vist ikke meget om solen og har endnu ikke lært at sætte pris på alt det grønne, jeg forsøge at tilbyde dem. Men de er allerede begyndt at lægge æg, så det lover da godt:)


 
Send et tip til en ven