Header
Menu
Sidemenu_haven

Siderne her giver et overordnet billede af havens tilblivelse.

En mere detaljeret beskrivelse kan findes hhv under "historien" og den kommende blog


Haven 2014

Haven 2015

Haven 2016

Haven 2017

Haven 2018


Gang i havetraktoren

Det første staudebed

Forberedt til paradisæblehæk

Den nye hønsegård

Surbundsbede set oppefra

Pilestub midt på sommeren
Haven

Haven 2014

Som ventet skød pilestubbene voldsomt i sommeren '13. I det tidligere forår '14 skar vi bunkevis af pilevidjer, så jeg kunne komme igang med en indhegning til hønsene.

Først skulle der graves pæle i jorden, derefter flettes et hegn. Vidjerne rakte til knap en meter i højden, men det var slet ikke nok til at holde de livlige høns inde.

Hønsehuset blev placeret, så det ville blive delvist skjult bagved den kommende aftenterrasse, og hønsene ankom i slutningen af april.

Bagved hønsegården begyndte jeg at rydde jord til den kommende urtehave, og længst mod nord plantede vi 2 æbletræer, en kirsebær og en blomme

Midt i sydhaven gravede jeg græsset væk til et rektangulært staudebed, som blev plantet til med stort set alt, hvad jeg havde at gøre godt med

I passende afstand fra buskadset i naboskellet mod øst blev alle Rhododendron fordelt i mindre bede, som efterhånden skulle udvides til et stort surbundsbed.

Sommeren blev brugt til at rejse en carport med tilbygget overdækket og vestvendt terrasse, hvor vi kunne få glæde af aftensolen, og vi nåede også at lægge en flisegang foran huset.

Vi samlede alle forhåndenværende lavendler i et bed i nærheden af terrassen, for med tiden drømmer vi om at udvide flisearealet betydeligt. En blodblomme, magen til den vi havde i Resenbro, blev bestilt hjem og plantet (lidt for) tæt ved overdækningen.


Nye høns i april

Frugthaven

Start på urtehaven

Små surbundsbede

Carport
Aftenterrasse
Footer

©: Copyright Havelykke 2016: Susanne Frostholm, Tingskrivervej 36, Hinge