2011-06-14T19:19:46.073+02:00

Det første indtryk af en ny have

Det var en kølig dag i april at vi flyttede ind på Lærkesvang. Gården havde stået tom en måneds tid, og 'mellemhandleren' Karsten, som havde købt ejendommen af stedets beboere gennem 30 år fordi han kunne bruge landbrugsjorden, tog pænt imod os. Han havde hidtil forpagten en del af marken, og det havde vi også en aftale om at han skulle fortsætte med. De 15.000 kvm jord var jo nok lige en smule for meget at anlægge have på..

Det var spændende at tage det hele i syne, jeg havde kun været her en enkelt gang i februar (hvor der stadig lå masser af sne), og Aage havde slet ikke været her før. Som små, ivrige børn løb vi hid og did og lukkede døre op for at se, hvad der mon gemte sig bag dem. Der var overraskelser, jo, men i det store og hele så det fornuftigt ud og idéer til renovering stod allerede i kø.

Den gamle, 3-længede bindingsværksgård er et kapitel for sig, som må vente til en anden gang, men haven omkring den var til at overse:

Ved indkørslen en kæmpemæssig, flot Kastanje, og under den tusindvis af erantis i blomst. Indimellem store klynger af Påskeliljer. Græsplæne med en række blandede buske langs hækken, 3 pæretræer, en gruppe gamle æbletræer, et par moreller og et temmelig stort piletræ. Langs hele sydsiden af huset en række med 2 slags planter, som netop var ved at bryde frem. Den dag kunne jeg ikke se hvilke, men det skulle vise sig at være fjerbusk og pæoner.

Mellem denne del af haven og 'urtehaven' stod et faldefærdigt og meget grimt plankeværk med betonstolper.

Den meget store urtehave bestod udelukkende af en jordbærmark, et par brombær- og ribsbuske og et lille drivhus med lidt krydderurter foran. På den anden side af drivhuset var endnu en græsplæne med en miserabel skurvogn. Også denne del af haven var skærmet af mod marken med en hæk af Naur.

Ingen tvivl om at hér var nok at tage fat på, men lysten og energien var stor så det var bare om at komme i gang!

Disse billeder er taget et par måneder senere:

 



2011-06-14T20:08:11.304+02:00

Genbrugshaven

Jeg kom til Bornholm d. 1 april uden job, så de første måneder blev udnyttet i døgndrift. Indendøre var der masser af malearbejde at tage fat på, men når vejret var til det knoklede jeg med at få lidt skik på haven.

Det første jeg tog fat på i april var området omkring det gamle drivhus. Betonpladsen ved siden af var hidtil brugt som oplagsplads for alsken skrammel og gammelt jern - så ud med det! Sammen med jernpladerne fra et gammel maskinhus (som Aage pillede fra hinanden med en vinkelsliber) blev det til et helt vognlæs jern til skrothandleren.

På sydsiden af drivhuset var der dog et fint bed med timian, purløg, citronmelisse og den dér 'maggiurt' som jeg lige nu har glemt navnet på. Nåhjo, den hedder Løvstikke! Kæmpestor og genstridig, men også imponerende i sin voldsomme grokraft. Der blev ryddet op, fjernet mængder af selvsået melisse, sat rabarber og persille.

'Betonpladsen', som da skramlet var væk skulle vise sig at dække over en gammel, støbt aljebeholder, var omkranset at staudelupiner og vilde ranunkler. En del blev fjernet og erstattet af en række syrener, som jeg endnu kunne nå at købe som billige barrodsplanter. Så var der skabt en opdeling af denne del af haven. Et lille æbletræ, som var flyttet med fra sjælland, fik en plads i græsplænen.



Drivhuset blev ryddet og rengjort og min gamle drivhusstol flyttede ind sammen med de første af spireplanterne fra udestuen.

Noget af det vigtigste, jeg havde med mig fra sjælland, var nemlig en hel kurvfuld frøposer og et par kasser med nogle af de ivrigste stauder som lammeøre, stenurt, røllike og skt. hansurt. Der var også en kasse med de Purpursolhat, jeg havde sået året før. Sammen med en gruppe Asters, som jeg fandt midt i jordbærmarken, skulle disse planter danne basis for mit kommende staudebed.

Frøposerne var blandt det første, jeg fandt frem af flyttekasserne; drivhusbordet blev stillet op i den kolde udestue og så gik det ellers løs med frøsåningen: lavendel, aftenstjerne, flittig lise, salvie, tagetes, purløg, persille og tomat. Senere, i slutningen af april, galt det morgenfruer og stolte kavalerer på friland og squash i drivhuset.

Et sideløbende projekt var at finde plads til alle blomsterne. Konklusionen var klar: græsplænen måtte minimeres, for jeg havde besøgt Landbrugsmuseet i Gudhjem og set hvordan landbohaverne var i gamle dage. Bede og busketter med snørklede grusgange imellem. Sådan skulle det også blive her!

Tørv efter tørv blev gravet op og kørt uden om gården til den forhenværende mødding, som var våd og sumpet og trængte til en opfyldning. Efterhånden som jorden blev blotlagt, gravet igennem og blandet med grus (jeg havde med stolthed investeret i mit livs første grusbunke), plantede jeg til med stauderne. Astersklumpen blev delt i mange småplanter og sat som en lav hæk omkring det ene bed. Et andet fik en kant af lammeøre.




Faktisk lykkedes det mig at lavet nogle temmelig store og ret flotte staudebede på én sommer - udelukkende med genbrugs- og frøplanter. De eneste planter jeg satte penge i det første år var til nogle indre hække. Førnævnte syrener, en række fjeldribs ud mod marken og en række spiræa hvor det gamle plankeværk var blevet fjernet.


2011-06-20T21:55:54.688+02:00

Der var en gang en havegang

Sådan en græsplæne kan jo være ganske pæn i eftermiddagslys, nyslået, grøn og saftig som den var det denne septemberdag i 2006:

Men jeg havde altså besluttet mig for at inddrage den, stykke for stykke, og så tog jeg fat med spade, trillebør, grus og granitskærver.

Først et stykke langs med husets facade, så jeg kunne komme tørskoet hele vejen rundt:


Derefter fortsatte jeg i S-form rundt langs det lille lammeørebed, jeg anlagde som noget af det første:


Der kom skærver på, stauderne struttede og solen skinnede. Nu manglede der kun en bøgehæk langs S-formen for at afslutte første del af mit stiprojekt


Hækken blev sat en forårsdag i 2007, og i juli så den sådan ud:



Desværre kom stien til at ende dér, men når enden er god er alting jo godt, siger man!
2011-06-29T07:14:17.964+02:00

Drivhusdrømme

Nogle gange kan der være temmelig langt fra drøm til virkelighed, det måtte jeg sande hér i mit Bornholmske paradis. Drømmen om et stort drivhus havde været der hele tiden, for jeg savnede mit glashus og det, der fulgte med i købet, var alt for lille til ophold. Problemet var bare at beslutte hvor det skulle placeres, så jeg kunne have mest mulig glæde af det.

Den del af grunden, som tidligere havde været urtehave, måtte være det perfekte sted: masser af plads, tæt ved huset og den nye havedør til bryggerset, vendt mod vest og alligevel skærmet af en høj hæk. Udendørsvandhanen, hvor vi tappede gratis vand fra egen brønd, var også på denne side af bygningerne. Perfekt, og dog ikke så lige til, for hele jordstykket var i den grad tilgroet efter mange års 'braklægning' at det krævede en hel del mod overhovedet at tage hul på opgaven.

Jeg giver nu ikke så let op, og da en dejlig pengegave fra mine forældre gjorde det muligt at investere i det helt rigtige drivhus - ja så var det bare med at finde arbejdshandskerne frem og begynde fra en ende af. Det første skridt blev et par højbede bag ved det gamle drivhus, så forårets urter kunne komme i jorden


Her ses udfordringen vist tydeligt. Spaden blev sat i sving i den stive lerjord, og børfuld efter børfuld med græs, tidsler og jordbærplanter blev kørt den lange vej rundt om gården til møddingen. Jeg huskede dog at redde en håndfuld af de gode jordbærplanter, så jeg kunne starte et nyt og mere reglementeret bed.



Imens jeg gravede og trillede med børen tømrede Aage disse flotte kasser sammen i værkstedet, og beregnede den fine symmetriske opstilling, som jeg slet ikke havde haft fantasi til. Rosenbuen ud mod marken blev bøjet i Rionet. Efter en måneds fælles arbejde kunne han også lægge soklen til det nye hus.


I slutningen af maj kom min datter og svigersøn og gav en gavmild hånd med. Huset blev rejst og arealet mellem plantekasserne blev jævnet, belagt med stenmel, stampet til og tilsidst dækket af et lag bornholmske skærver. Armmusklerne var ved at være veltrænede!

?

?I centrum af de firkantede højbede havde jeg planlagt et rosenbed, men Aage fandt på at det skulle være sekskantet. Flot blev det, og jeg plantede lyserøde 'Bonica' roser med blå katteurt som bunddække. Dem havde jeg forkultiveret med stor succes. Til de to små kasser ved rosenbuen købte jeg 'New Dawn' klatreroser, som fik selskab af nogle lilla Scabiosa af egen avl.


Tilbage var endnu et stykke af jordbærstykket længst ud mod marken, men det måtte vente. Nu skulle der også være tid til at nyde livet og sommerens feriegæster?!




2011-06-29T07:14:51.016+02:00

Børnehaven

Det allerskønneste ved at skabe en dejlig have er når børnebørnene kommer på ferie. Nu er der jo desværre mindst 2 broer mellem de 5 dejlige rollinger og deres farmor/mormor, men heldigvis lykkes det af og til at få nogle feriedage med dem.
På Bornholm var jeg så heldig at have de to ældste, Rebecca og Elias, helt for mig selv i nogle pragtfulde sommerdage. Vi nød alle tre at haven levnede plads til masser af børneleg: æbletræer at klatre i, gyngen i det gamle kastanietræ, græsplæne nok til at spille fodbold, og ikke mindst en stor balje at bade i.



Rebecca kunne ikke få vand nok, men Elias ville helst være uden for baljen som en slags bademester. Vandkande efter vandkande blev fyldt fra karret og brugt til at vande farmors blomster. På et tidspunkt forlader Rebecca den efterhånden kun halvt fyldte balje, jeg luger lidt i urtebedet ved siden af og Elias bøjer sig ned for at fylde vandkanden endnu engang.




Et højt plask får mig til at vende mig om, og dér hænger knejten med hovedet i vandet og benene opad, han var for kort og baljen for høj. Pyha, godt at jeg holdt sikkerhedsafstanden, man skal aldrig lade børn alene med selv den mindste balje vand!

Imens benyttede kattene sig af at der var fri bane på terrassen. Den hvide er Ingeborg, den skildpaddefarvede Frida. To dejlige katte, som vi hentede på øens dyreinternat - sunde og steriliserede - og efter to ugers tilvænning indendøre slap løs til friheden som gårdkatte med eneret på musefangst og høloft. Herlige katte, som fik lov at blive på gården da jeg rejste to år senere.


2011-07-08T16:57:04.166+02:00

Stauder og mangfoldighed

Hvis man på bare én enkelt sommer vil opfylde drømmen om at skabe store, farverige staudebede hvor der før har været kedelig græsplæne - ja, så er der umiddelbart to oplagte muligheder: Den nemmeste er at besøge en planteskole, udvælge sig de ønskede planter, betale ved kassen og køre hjem og plante hele molevitten.

Den anden mulighed er at starte tidligt i foråret, med planlægning og såning. For mig var det let at vælge, for jeg havde slet ikke penge nok til at realisere den nemme løsning. Altså fandt jeg frem til en af yndlings-frøfirmaerne på nettet og gennemgik samtlige staudefrø fra en ende af. Hvilke farver og former drømte jeg om? Hvor nemme/svære var de at få til at spire? Hvornår kunne jeg forvente første blomstring?

Jeg forestillede mig et lidt blandet bed, med både høje og lave planter, lyserøde, hvide og naturligvis blå blomster, som jeg har en udtalt svaghed for. Særlig tålmodig er jeg ikke, så jeg valgte at blande stauderne med nogle taknemmelige etårige, som kunne fylde pladsen ud mens de langsomme stauder tog deres første sommer i ro og mag.

I marts såede jeg de fleste frø og det blev til noget af et frø-cirkus, som krævede en hel del pasning, hvilket man selvfølgelig skal være parat til. Der skal vandes dagligt, såbakker skal vendes og byttes rundt så alle får lys nok. Der skal prikles og prikles og prikles, og der skal være plads nok til et uendeligt antal urtepotter den sidste måned inden udplantning, men så giver det også bonus!

Purpursolhat, Isop, Salvie og Katteurt viste sig at være utroligt nemme stauder at få gang i, og jeg fik voldsomt mange planter, som allerede blomstrede den første sommer.

Purpursolhat

Katteurt

Isop (her i lyserød)


Almindelig Salvie
Også den mørkrosa Røllike var meget blomsterrig og dekorativ på sin helt egen skødesløse måde, da den i løbet af sommeren fik klemt sig inde mellem de andre planter og tittede op hist og her.

Blandt de etårige havde jeg valgt den stærktblå Salvie "Blue Angel", som jeg tidligere har skrevet om. Den var bare helt fantastisk sammen med den blå Isop, så året efter blev de sat sammen i et bed for sig:

Samme år prøvede jeg også en etårig, som jeg havde læst var en uundværlig del af Monet's have i Giverny. Den var også overraskende dejlig, og duftede pragtfuldt og sødt når aftenen faldt på. Deraf det danske navn Duftende Natviol. Dog er den nok lidt voldsom til en mindre have end Monet's, den bliver temmelig høj og vælter lidt uordentlig omkring.

?
Duftende natviol i baggrunden
?Så var der jo også alle de "almindelige og nemme" blomster, som Morgenfrue, Tagetes og Blomsterkarse. Dem kan man ikke undvære i en have på landet, men de fik et bed for sig selv, hvor aftensolen kunne skinne på dem. Sådan et aftenbed havde jeg prøvet før, og det er supergodt til gule og orange blomster, specielt i sensommeren.

Det vil jeg vende tilbage til, når jeg får fundet de gamle billeder frem!
2011-09-08T07:30:19.864+02:00

Ufuldendte gerninger

Når jeg tænker tilbage på min tid som 'Bornholmer' er det altid med lidt vemod, men også med undren over hvor meget vi egentlig fik udrettet og forbedret på den korte tid. Både hus, have og omgivelser ændrede i den grad karakter, at det er svært at forstå hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre. To halvgamle helt almindelige mennesker, med fuldtidsjob og små midler, kan nå længere end man tror - hvis bare lysten og viljen er til det!

Første sommer

Anden sommer

Alligevel var der jo en del, der aldrig blev fuldendt. Mest fordi jeg til det sidste fortsatte arbejdet med mine ideer, selv om jeg godt vidste at tiden på Lærkesvang var ved at rinde ud.

I efteråret 2007 flyttede Aage fra gården, og jeg indstillede mig på at klare vinteren alene sammen med kattene. Hele projektet med at flytte på landet var jo realiseret på baggrund af vores samlede indtægter, og alene kunne jeg ikke klare udgifterne i længere tid. Jeg talte de sidste sparepenge og regnede ud, at der kunne blive til et år mere.

Mod syd, mellem gården og markerne, var der et stort grusareal hvor det tidligere maskinhus og hønsehuset havde været. Ukrudtet stod højt (nok grundet årtiers hønsemøg på stedet) og krævede sit at holde nede. Det yderste hjørne havde jeg om foråret plantet til med paradisæblebuske (Malus Sargentii) i en trekant, og langs marken mod vest satte jeg samtidig en hæk af almindelig hassel, som jeg forestillede mig skulle danne læbælte med tiden.




??
??

I dette sidste efterår inddrog jeg så en stribe markjord på den anden side af hasselhækken, som jeg med møje og besvær fik ryddet det meste ukrudt af. Her skulle min pilemark være. Sorte plastiksække blev rullet ud og 450 stiklinger stukket i jorden i 3 lange rækker. Mellem rækkerne dækkede jeg jorden med flis, som jeg havde lavet af en kæmpe bunke grene fra naboens poppeltræer.


Naboens kvasbunke laves til flis

Pilemarken

?I foråret 2008 holdt jeg dagligt øje med stiklingerne - og til min overraskelse grønnedes de alle uden undtagelse.

På samme måde fulgte jeg hvert eneste af forårets fremskridt, nød tulipaner og påskeliljer og kastanjetræets blomster. Jeg såede urtehaven til og satte tomater og sommerblomster ud i drivhuset allerede sidst i april, som forberedte jeg mig til endnu en ganske almindelig sommer.


Men det var ikke nogen helt almindelig sommer, jeg gik i møde: Jeg var forelsket, lykkelig og på vej til at flytte til Jylland for at være sammen med manden i mit liv. Drømmen om livet på landet måtte opgives, men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at jeg fik noget langt vigtigere i stedet.

Ejendommen blev hurtigt solgt, køberen var heldigvis indstillet på at overtage straks - og ville også hellere end gerne overtage mine to dejlige katte, Ingeborg og Frida, som var blevet rigtig gode til at passe på huset og holde rotterne væk. Det var katte, jeg havde hentet på dyreinternatet, og de havde oplevet flytninger nok i deres liv og som udekatte var de vant til at have hele gården at boltre sig på.

Den sidste uge i maj kom Lars til øen for at hjælpe med at pakke flyttebilen, og sammen tog vi afsked med Lærkesvang, Ingeborg og Frida for at begynde et nyt liv i Resenbro. En ny historie tog sin begyndelse - og den er heldigvis langtfra slut endnu!


??
Hele ejendommen april 2008
??
Ingeborg og Frida i drivhuset

2013-04-29T16:57:30.049+02:00

Forårstur til Solskinsøen

Bornholm er altid et besøg værd, og selv om forårsvejret i den forløbne uge var lige vel køligt fik vi rigtig mange solskinstimer - og nød en uges ferie på Balka i fulde drag!

Her er lidt snapshots fra en dejlig uges oplevelser:

En tur i Døndalen er altid en oplevelse - både for store og små. Bemærk bunddækket af Ramsløg..




Freja nyder en stille stund ved stranden uden for sommerhuset




En hyggelig kaffepause i læ på havnen i Nexø efter en blæsende cykeltur


To timers pragtfuld vandring over stok og sten på Hammerknuden




Aftenlys over østvendte Balka, hvor fuglene samles.


?
Fiskehejre og svane mødes
?

2012-05-04T07:20:44.719+02:00

Enden på feriehistorien

Vejen hjem fra Bornholm lagde vi over Gram i Sønderjylland. For nogle måneder siden blev Havebutikken inviteret til at udstille på Gram Slots Havefestival d. 27-28 april, men da var ferien forlængst arrangeret og man kan jo kun være ét sted af gangen. Programmet så dog så spændende ud, at vi valgte at overnatte på Gram Slotskro, som vi ankom til fredag eftermiddag i bragende flot solskinsvejr.

En drink i solen, en skøn kromiddag, en aftenvandring gennem byen og en god nats søvn - så var vi parate til at indtage Festivalen lørdag morgen. Desværre var vejret slået om til overskyet og råkold vind, og regnen satte ind ved middagstid, men der var nok at se på både ude og inde i stalde og lader.

Vi kommer helt sikkert igen til næste år, hvis arrangementet gentages; det smukke område omkring slottet er i sig selv et besøg værd. Mange, mange boder med planter og alt andet til haven lokkede til køb, og vi drog da også af med nogle fine lyng og 4 potter usædvanligt flotte krydderurter fra Growing Home. Mere kunne ganske enkelt ikke proppes ind i bilen.



Nogle få billeder fra feriens sidste dag må nødvendigvis markere enden på historien...





2012-05-02T07:16:35.609+02:00

Hviledag og Dueodde Strand

Onsdag blev hviledag med småregn og tiltagende blæst, så det blev kun til lidt loppemarkedsshopping i Nexø (og en dejlig middag hos Peter og Marie om aftenen).



Torsdag var himlen blæst ren igen, så vi startede dagen med en travetur langs stranden med vinden i ryggen og tilbage gennem Balka's hyggelige og autentiske sommerhusområde, hvor store flotte nybygninger ligger side om side med gamle, mere ydmyge, bjælkehytter.




Da vinden lagde sig over middag cyklede vi den modsatte vej, gennem Snogebæk ad cykelvejen til Dueodde - Danmarks smukkeste strand - som vi havde helt for os selv. I læ mellem klitterne nød vi eftermiddagskaffen og stilheden på denne sidste feriedag på Bornholm.



En eftermiddagsøl foran sommerhuset, med udsigt over det solbeskinnede hav, er heller ikke at foragte!




Fredag morgen stod på oprydning og afrejse kl. 9, men det er nu ikke svært at komme op til sådan en solopgang. En dejlig ferie i et fint, lille hus som vi helt sikkert vender tilbage til!



2012-05-01T06:39:00.368+02:00

Morgentur i solskin

Tirsdag morgen kom solen atter frem på en høj og skyfri himmel, så vi var ikke længe om at bestemme os for en cykeltur. Med kaffe og madpakker startede vi ud ad Balkastien allerede kl. 9.00, og nød den smukke tur til Nexø endnu engang - skovbundens hvide tæppe af anemoner og det glimtende hav mellem træerne.

På fælleden nord for Nexø Havn sad vi et øjeblik på bænken ved et kunstfærdigt pyntet træ.



Uden for byen går cykelvejen op over markerne på den vestlige side af vejen. En formidabel udsigt og lærkernes sang bøder for at bakkerne er lidt trælse for en utrænet cyklist



Her har vi Årsdale Mølle i sigte, og efter at have krydses landevejen igen gik turen nedad gennem den lille, tidligere så travle, fiskerby, hvor vi nød formiddagskaffen på den stille havn.


Turen gik videre til Svaneke, som altid er et besøg værd. Desværre var vinden ved at tage til og føltes bidende kold inde i byen, så det blev blot til en slentretur før vi vendte cyklerne sydpå igen og spiste madpakkerne i solen på Årsdale havn. Vel oppe af bakken igen kiggede vi ind ved møllen, som er smukt restaureret. Her er også en (souvenir) butik og cafe, så vi fik lige en kop kaffe i haven før hjemturen.

Ved et solbeskinnet hegn måtte jeg lige fotografere et par forårsbebudere - Lærkespore og Avnbøg - før turen gik tilbage til Snogebæk. Denne aften skulle jeg have besøg af 3 søde piger (tidligere kolleger fra de tog år, jeg boede på Bornholm), så der skulle indkøbes rejer m.m.

En herlig dag og en ligeså herlig aften!




2012-04-30T07:45:06.285+02:00

Cykeltur til Nexø

Mandag morgen gentog solen sin vidunderlige forestilling, så jeg var atter tidligt oppe og nød min morgente på østsiden af huset, hvor jeg med ryggen mod den solbeskinnede trævæg kunne følge havmåger og gravænders ihærdige søgen efter føde i det lave vand. Her, tæt på Snogebæk Havn hvor svanerne ruger i strandkanten, er der en konstant trafik af fugle i luften, på stranden og i vandet.




Efter morgenmaden tog vi alle fire cyklerne frem, for himlen var blå og vinden næsten ikke-eksisterende. Fra Balka går en fredelig cykelvej gennem en smal strimmel skov direkte til Nexø, og den 4 km strækning var passende for Freja, som for nylig er blevet selvstændig cyklist.

Nexø er ingen storby, men på det hyggelige torv var cafebordene kommet frem og Lars bød på kaffe og is i solen.


Tilbage i sommerhusområdet måtte vi lige hilse på et par gamle geder i en have



Vi nåede også en tur på havnen med fiskenettet, før turen gik til Rønne for at aflevere pigerne og spise en dejlig middag sammen med deres familier.


2012-04-29T18:16:01.216+02:00

Sol over Balka

Ferien er næsten slut; søndagen er brugt godt og grundigt på små og større gøremål i haven - som trængte gevaldigt til en overhaling efter en uge med regn - men det vender jeg tilbage til. Det kan tids nok blive hverdag igen, så lad os dvæle lidt mere ved de skønne feriedage!

Lørdag aften omkring 22.30 lykkedes det os at finde det lille hus, vi havde lejet på Bornholm, i buldermørke. Ikke nogen nem opgave i et gammelt sommerhuskvarter med smalle hjulspor, hvor man ikke ligefrem skilter med husnumrene. Bilen blev befriet for cykler og pakkenelliker og bagen båret indenfor, før vi gav os tid til at se os lidt omkring. Med en godnatdrink i hånden vovede jeg mig i mørket rundt om det lille sommerhus for at fornemme den lovede havudsigt. Østersøen lå spejlblank for mine fødder, og stjernehimmelen er sjældent set smukkere....

Det var derfor med stor forventning til den kommende dag, at vi lagde os til at sove i det lille sovekammer. Alligevel blev jeg overvældet da solens første stråler ramte mig direkte i ansigtet kl. 5.30. Jeg behøvede blot at løfte hovedet for at opleve den smukkeste solopgang - og selvfølgelig måtte jeg op for at fotografere!



Det blev en dejlig dag med besøg af døtre, svigersønner og børnebørnene Rebecca og Freja, som heldigvis havde lyst til at overnatte til dagen efter. En god frokost, slentretur gennem Snogebæk, hvor turistbutikkerne så småt er begyndt at holde søndagsåbent, og gør-det-selv hotdogs fra grillen til aften. 


Da de voksne gæster var kørt hjem ville pigerne lige sige godnat til stranden - og det var forståeligt nok ikke nemt at overtale dem til at følge med indendørs igen.